tirsdag den 20. november 2012

En uge fuld af kærlighed!


Jeg lærte min skønne mand at kende, lige efter jeg gik ud af gymnasiet for alt for mange år siden. Jeg havde en god veninde dengang, der næsten ikke snakkede om andet end at blive gift, hvor jeg selv gik og rystede på hovedet af hende.... og vupti... 1 år senere var jeg selv forlovet! Utroligt som ens syn kan ændre sig på kort tid! Nu var jeg pludselig den over-forelskede pige, der ikke kunne snakke om andet end bryllupper i maj, brudekjoler og blomster.

.... men det var en "instant-family"-løsning jeg bandt mig til, og selvom jeg aldrig har fortrudt det, vil jeg godt indrømme, at det har været hårdt til tider! Det kræver dælme hår på brystet at være den onde stedmor i dag!

(Selvom Charlize nu ikke er den værste at blive sammenlignet med hehe)

Og når børnene bliver større og mere krævende (ja, det synes jeg de bliver!), så er det netop vigtigt, at man husker at bruge tid på hinanden som par og ikke kun som familie.

Min erfaring har lært mig, at for at komme igennem nogle af de hårde og trælse tider i et ægteskab (og ja, dem kan der desværre godt være nogle af), så skal man bryde hverdagen lidt og tage initiativ til nogle hyggestunder, og dette indlæg er ment som inspiration både til mig selv og andre.

I næste uge står den på kærlighed herhjemme (bl.a. fordi jeg har fri en del dage, så er der mere overskud), og måske i andre har lyst til at følge med(?):


Massage-Mandag:
Giv din mand en dejlig omgang massage. Prøv at undgå at sidde foran fjernsynet, men skab i stedet en intim stemning med nogle tændte stearinlys og lidt røgelse - gør det så afslappende for ham som muligt.


Takke-Tirsdag:
Brug lidt tid om tirsdagen til at tænke over, nogle af de dejlige ting din mand gør for dig, og som du nok ikke altid får sagt tak for, og så sig dem i dag. Det er jo altid rart at få tak og blive bekræftet i de ting man gør bringer glæde hos dem man elsker.
"Tak fordi du ville handle i dag".
"Tak fordi du er sådan en vidunderlig far overfor børnene".
"Tak fordi du får mig til at smile efter en hård arbejdsdag."
.... du kan sikkert selv finde på en masse andre.

Omme-nom-Onsdag:
Lav eller køb en ret/kage/noget spiseligt som din mand ELSKER! (hvis han el. du er på kur, så tag selvfølgelig hensyn til dette, men find et lækkert alternativt.) Hvis han spørger hvorfor, så bare sig, det er fordi du elsker ham, og gerne vil gøre noget særligt for ham.


(kan du gætte hvad min mand ELSKER?) 

Touchy-Torsdag:

Hver gang du taler til og med din mand i dag, skal du bevidst røre ved ham. Måske bare holde i hånd eller stryge over håret, ae på skulderen, massere, nusse eller kysse. En eller anden form for berøring, så vidt muligt. (Det kan selvfølgelig være lidt svært at snakke mens man kysser... )






Friske-fredag:
I dag skal i ud og lave noget sammen. Måske ikke nødvendigvis ud, men lave en aktivitet sammen, der gør at i tilbringer tid sammen (uden at i sidder foran en tv-skræm - dvs. ikke fjernsyn eller biograf!) Gå en tur hånd i hånd i skoven med hunden, handle ind og lav en lækker middag sammen, spil musik og tag en dans sammen. Det behøver ikke vare flere timer, men idéen er at i skal bruge noget tid sammen på en fælles aktivitet.


Luske-Lørdag:
Planlæg en overraskelse til idag. Hvis muligt så sørg for at børnene har andet for eller evt. bliver passet så han kan sove længe og lav så en lækker morgenmad (på sengen måske) eller sørg for at have købt ind til en lækker frokost måske eller en morgenavis han kan hygge med, eller lej 3 super action film i Blockbuster, en liter cola og noget slik og hyg med ham på sofaen uden at stille krav til at han skal alt muligt, men bare giv ham lov til at tage en "fri lørdag".

Skønne-Søndag:
I dag skal du hviske søde ting i ørerne på din mand, fortæl ham hvor skøn du synes han er, hvor glad du er for hans krop og dejlige væremåde, fortæl ham hvad du holder af ved ham, hans personlighed, udseende, egenskaber..... Hvis i ikke kan være samme hele dagen, så send søde sms'er eller en mail med dine tanker.



Det lyder måske som en anstrengende uge, hvor man skal tænke på meget, men egentlig -  hvad er en uge ud af et år eller en livstid sammen??
Prøv idéerne i løbet af ugen - måske ikke dem alle - men dem man kan overkomme, og jeg er sikker på at man føler mere nærvær fra ens mand og ens mand vil helt klart føle sig mere elsket!

Skriv endelig hvad i synes... og hvis i har tænkt jer at prøve det!

Pennie

ps. billederne er lånt fra google.dk

1 kommentar:

  1. Stort tillykke(:
    Du har vundet min give away, hvor du kan vælge 4 skønhedsprodukter. Er du sød at sende mig en mail, så jeg kan forklare nærmere.
    elisa.with.nielsen@gmail.com

    www.kreaman.blogspot.com

    SvarSlet