søndag den 2. februar 2014

Forkælelse på en ny måde

Efter at jeg er begyndt at spise efter LCHF-principperne er jeg blevet nødt til at finde nye måder at forkæle mig selv. Jeg var før i tiden ret slem til at belønne mig selv med en (u)lækker flødeskumskage eller bland selv slik eller i værste fald pizza/burger/"indsæt andet nemt fastfood" når jeg både havde behov for trøst eller følte jeg havde fortjent en præmie.

Nu er det dog meget anderledes. Som jeg skrev i mit indlæg sidste år: Vægttabsfidus har jeg fundet nogle andre lækre præmier at forkæle mig selv med; og ja Jane Faebers bog har jeg købt
(begge to såmænd!!), ligesåvel et abonnement .... dog ikke på Isabellas men på Goodiebox.
(Og snart er jeg klar til næste belønning!! WOOP WOOP!)

Jeg elsker gode cremer, parfumer og andre smækre ting til kroppen, desværre er jeg et fjols til at få det købt. Det er som regel når jeg er i lufthavnen eller tilfældigvis får et gavekort til Matas i gave
(og alligevel ender jeg som regel med at købe det sædvanlige - deodorant/parfume som jeg kender og har brugt i 100 år!) så da min kære mand foreslog jeg forkælede mig selv det kommende år med et abonnement hos Goodiebox, var jeg hurtig til at sige JA TAK!

Denne måneds forkælelse bestod af:


Milk Shake conditioning whipped cream: Lugter lige til at spise med en fantastisk flødeskums-konsistens og mit hår labber det i sig! (muligt det er en anelse tørt hehe). Jeg har langt krøllet hår, så dette er et velkomment produkt og holder mine lange lokker glansfuldt helt ud i spidserne - noget langt fra alle produkter formår. Helt sikkert en creme jeg sagtens kunne finde på at købe selv på et senere tidspunkt.

A-Derma Sensifluid cleansing oil: Jeg har aldrig anvendt en olie til at rengøre min hud før, så dette bliver en ny oplevelse. Jeg har kun fået anvendt den en aften, men hold da op, hvor er min hud blød! Der er dømt ren baby-numse-ansigt! Og en overraskende billig pris - 250 ml for 129,50 kr. Det er da til at overkomme.

Premae clemensy multi-vit serum: En creme der har en anti-septisk og beroligende effekt, der lindrer rødmen, udjævner huden og beskytter mod vind, vejr og kemiske stoffer. Jeg har (især her om vinteren) tendens til røde kinder og det er ikke altid belejligt og selv flere timer efter man er kommet indenfor - så dette produkt glæder jeg mig til at prøve - håber det virker, men jeg er lidt skeptisk!

Naobay extra nourishing rich cream: En økologisk creme med særlig plejende og fugtgivende ingredienser til tør og dehydreret hud - og ja den er godt nok FED! Less is more med denne creme og den lille tube jeg har fået kan helt sikkert holde i et godt stykke tid. Men lækkert her i vinter månederne.

Nivea creme care: Den gode klassiske blå niveau creme, nu lanceret som shower creme. Dejligt! Ærgerlig den ikke er større, når nu den er så billig. Den er jeg måske en smule skuffet over.


ALT i alt er jeg ret godt tilfreds med min første Goodiebox.
Hvis i også går med tanker på hvordan i skal forkæle jer selv i det kommende år og i har hang til gode cremer og andet skønt til kroppen, så er Goodiebox måske også noget for jer.

Der er ikke tale om sponsorater af nogen art - alt er købt fra egen pengepung! Bare et godt tip der hermed er givet videre ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar