fredag den 20. juni 2014

Fiskedeller med karry og en "varm" salat

Vi er desværre ikke særlige gode til at få spist fisk herhjemme - men prøver virkelig at gøre det bedre! Laks er vi alle vilde med herhjemme, men derudover kan det være lidt svært at få ungerne med på andet.... og ja, så er jeg bare ikke helt så fiske-kreativ...

I dag blev det dog til nogle lækre fiskefrikadeller med gul karrypasta og en lille agurke-chili-persille salat. Ret så lækkert faktisk, så måske jeg kan liste lidt mere fisk ind på menuen. Min KM var især glad for karry-mayo'en - så den kommer helt sikkert igen på menuen!

Fiskedeller med gul karry


20-25 stk. (alt efter hvor store du vil have dem)

800g fisk (laks/torsk el. lign.)
2 æg
1½ spsk Grøn HUSK
1 spsk revet ingefær
3 tsk. gul karrypasta (vi kan godt lide det HOT!)
salt og peber

*jeg tilsætter altid lidt lime-saft, det giver lidt friskhed

Bland det hele og lad stå og trække 5-10 min. 
Steg på en slip-let pande i lidt kokosolie. 
Bland lidt mayo med den gule karrypasta, alt efter hvor stærk du vil have den - og nyd til!

Server en dejlig frisk salat til - her med agurk, persille, rødløg og (HOT) chili!

Velbekomme! 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar