Så er det snart December, og så byder det sædvanlige spørgsmål sig.... skal det være pakkekalender eller adventsgaver til ungerne i år ???
Ja, de er jo efterhånden ved at være nogle ældre unger (15 & 18 år), så det der med at finde gaver i TiGer og Søstrene Grene kan man godt glemme alt om.... og så er det jo ærlig talt ret dyrt at finde noget til en pakkekalender....
Men min kære arbejdskollega Christine fortalte om noget fantastisk de gjorde hjemme hos hende.
Hun har godt nok stadig små børn, så det er lidt sjovere... men i stedet for at bruge en masse penge på en masse små gaver (som ungerne kun gider pakke op og lege med den ene dag), så flytter der hver december en "drille-nisse" ind i huset hos dem.
Han giver nogle gange gaver, små godter i deres sko eller skoletasker.... andre gange driller han og laver sjov derhjemme.....
Fx. fortalte hun, at han til tider binder snørebånd sammen, eller kan finde på at farve mælken til deres morgenmad forskellige julefarver (med rød eller grøn frugtfarve). Andre gange holder han nisse-komsammen med børnenes bamser, som så sidder samlet i en rundkreds med småkager på fad i midten hehehehe.
Jeg synes simpelthen det er så gennemført en god idé!!! Du behøver ikke stresse over at finde 24 små gaver, der skal pakkes ind individuelt... men i stedet lave noget kreativt og sjov, som børnene rigtig kan grine af og tænke over og som fejrer julen og juleånden!!!
Hvad gør i andre med pakkekalender/adventsgaver ??
Det lyder rigtig skægt :)
SvarSletJeg har gang i en give-away. Kig forbi
minelakahrimanovic.blogspot.com
Ih, mange tak for indbydelsen... men ejer desværre ikke en I-phone :( Måske efter jul, hvis jeg er sød... hehe
Slet